PET: Fonde risikerer at finansiere terror

Ri­si­ko­en for, at pen­ge fra dan­ske or­ga­ni­sa­tio­ner og fon­de med hu­ma­ni­tæ­re for­mål en­der i hæn­der­ne på ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner, er høj. Det gæl­der så­le­des og­så de al­men­nyt­ti­ge fon­de, og ri­si­ko­en for ufor­va­ren­de at støt­te en ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion kal­der på øget op­mærk­som­hed i fon­de­nes le­del­ser. Det un­der­stre­ger Po­li­tiets Ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste (PET) over for Fun­dats, ef­ter at tje­ne­sten i en ny ri­si­ko­vur­de­ring end­nu en gang har be­skre­vet ri­si­ko­en for ter­r­or­fi­nan­si­e­ring i Danmark.

"Det er vig­tigt at ha­ve styr på slut­bru­ge­ren, uan­set om man er en stor fond, der ud­de­ler et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb, el­ler om man er en lil­le fond med fær­re pen­ge og fær­re mus­k­ler til at un­der­sø­ge, hvor pen­ge­ne re­elt en­der hen­ne," si­ger An­ders Vogel­sang, chef­kon­su­lent i PET.

"Det er jo ik­ke så­dan, at al­le fon­de i Dan­mark skal væ­re eks­per­ter i pen­ge­strøm­me og ter­r­or­fi­nan­si­e­ring i Mel­le­mø­sten. Men vi for­sø­ger at bi­dra­ge til en over­vej­el­se om, hvor­vidt der er styr på, hvor do­na­tio­ner­ne en­der," si­ger An­ders Vogelsang.

PET har iføl­ge en ud­dy­bet ri­si­ko­vur­de­ring af ter­r­or­fi­nan­si­e­ring, som ud­kom tid­li­ge­re på året, iden­ti­fi­ce­ret en ræk­ke sår­bar­he­der på non­pro­fit-om­rå­det, der gør om­rå­det at­trak­tivt til frem­skaf­fel­se af mid­ler. Og ri­si­ko­om­rå­det dæk­ker he­le ci­vil­sam­fun­det, her­un­der alt­så for­e­nin­ger, al­men­nyt­ti­ge fon­de og indsamlinger.

"Bå­de for­e­nin­ger og al­men­nyt­ti­ge fon­de kan vir­ke som or­ga­ni­sa­tions­for­mer til brug for ter­r­or­fi­nan­si­e­ring. PET vur­de­rer, at der ge­ne­relt er en høj ri­si­ko for ter­r­or­fi­nan­si­e­ring for­bun­det med non­pro­fit-om­rå­det, og at trus­len sær­ligt er for­bun­det med frem­skaf­fel­sen af mid­ler ved ind­sam­lin­ger el­ler do­na­tio­ner," skri­ver tje­ne­sten i sin risikovurdering.

For fon­de­nes ved­kom­men­de er der to for­mer for ri­si­ko, ud­dy­ber An­ders Vogel­sang. Den ene – og mest us­and­syn­li­ge – er, at ak­tø­rer i Dan­mark op­ret­ter fon­de med hen­blik på terrorfinansiering.

Når vi ta­ler om mi­li­tan­te is­la­mi­sti­ske grup­pe­rin­ger, be­fin­der de sig jo of­te i om­rå­der i høj­ri­si­ko­lan­de, hvor en dansk fonds­le­del­se ik­ke har ind­sigt. En fonds­le­del­se i Hørs­holm ved jo ik­ke, hvad der fo­re­går i Beirut.

An­ders Vogel­sang – chef­kon­su­lent, PET

"Mig be­kendt er der ik­ke no­gen ek­semp­ler på, at no­gen i Dan­mark er ble­vet sig­tet el­ler dømt for at stif­te en fond med et ulov­ligt for­mål. Men det er en ri­si­ko, vi ser," si­ger An­ders Vogelsang.

"En be­ty­de­ligt me­re sand­syn­lig ri­si­ko er, at fon­de­ne la­ver ufor­sæt­lig ter­r­or­fi­nan­si­e­ring. For­di man gi­ver pen­ge til et pro­jekt, som vi­ser sig at ha­ve et an­det for­mål. Det kan ske, når det er svært at vur­de­re ægt­he­den af do­ku­men­ta­tio­nen, ægt­he­den af re­la­tio­ner­ne og de ve­je, pen­ge­ne rej­ser. Og der­med og­så, hvem pen­ge­ne en­der hos. Især når vi ta­ler om pen­ge, der for­la­der lan­det," si­ger han.

Ken­der du til ek­semp­ler på, at dan­ske fon­de ufor­va­ren­de har støt­tet terrorgrupperinger?

"Det er ik­ke no­get, jeg kan kom­me ind på. Men det er jo en ri­si­ko, vi be­skri­ver. Og der­med en ri­si­ko, vi har iden­ti­fi­ce­ret som væ­ren­de til stede."

En fortsat høj risiko

PET's se­ne­ste ana­ly­se af ri­si­ko­en for ter­r­or­fi­nan­si­e­ring er fo­re­ta­get i kølvan­det på, at Dan­mark fik en util­freds­stil­len­de ka­rak­te­rer af den in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tion for be­kæm­pel­se af hvid­vask og ter­r­or­fi­nan­si­e­ring, Fi­nan­ci­al Action Task For­ce (FATF). De dan­ske myn­dig­he­der le­ver iføl­ge FATF's vur­de­ring fra 2020 ik­ke op til or­ga­ni­sa­tio­nens an­be­fa­lin­ger på vel­gø­ren­heds­om­rå­det, som blandt an­det tæl­ler ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner og filan­tro­pi­ske fonde.

"Ri­si­ko­en har væ­ret høj i no­gen tid. Det er svært at vur­de­re, om ri­si­ko­en er sti­gen­de. For ter­r­or­fi­nan­si­e­ring er svært at op­da­ge, og det er svært at do­ku­men­te­re i form af straf­fesa­ger. Vi får ik­ke an­mel­del­ser om ter­r­or­fi­nan­si­e­ring på sam­me må­de som med ind­brud, for der er ik­ke no­gen foru­ret­te­de, der kan hen­ven­de sig på en po­li­ti­sta­tion. Kri­mi­na­li­te­ten skal op­da­ges af myn­dig­he­der­ne," si­ger An­ders Vogelsang.

Hvad læg­ger PET så til grund, når I vur­de­rer, at ri­si­ko­en for ter­r­or­fi­nan­si­e­ring er høj?

"Vi kig­ger selv­føl­ge­lig på an­tal­let af hvid­vask-un­der­ret­nin­ger, som vi får vi­de­re­sendt fra Na­tio­nal en­hed for Sær­lig Kri­mi­na­li­tet (NSK), hvis det hand­ler om ter­r­or­fi­nan­si­e­ring. Men vi bru­ger og­så part­ne­r­in­for­ma­tio­ner fra an­dre tje­ne­ster, vi bru­ger kil­der, og vi bru­ger op­lys­nin­ger fra vo­res øv­ri­ge ind­hent­ning. Det er en blan­ding af kvan­ti­ta­ti­ve og kva­li­ta­ti­ve da­ta. Og så må vi og­så kon­sta­te­re, at en for­e­ning el­ler en fond er en vel­eg­net or­ga­ni­sa­tions­form i for­hold til at ge­ne­re­re pen­ge til den slags for­mål. For fon­des ved­kom­men­de hand­ler det som sagt især om uagt­som fi­nan­si­e­ring. For det er en stor sek­tor, som kan ha­ve svært ved at gen­nem­skue, om der er en ond vil­je et sted," si­ger An­ders Vogelsang.

Fokus i fondsudvalget

Et ek­sem­pel kan væ­re, at man ger­ne vil bi­dra­ge til et pro­jekt til støt­te for so­ma­li­ske fi­ske­re, si­ger han.

"Hvor­dan kan en fond i Dan­mark vi­de, om pen­ge­ne re­elt går til fi­ske­re, el­ler om de går til Al-Sha­baab, som kon­trol­le­rer det om­rå­de, de so­ma­li­ske fi­ske­re be­fin­der sig i? Et an­det ek­sem­pel kan væ­re, at en fond ger­ne vil støt­te en or­ga­ni­sa­tion i Ga­za. Er fon­den i stand til at sik­re sig, at pen­ge­ne går til de rig­ti­ge ak­tø­rer i Ga­za og ik­ke til mi­li­tant Ha­mas? Sam­me ri­si­ko gør sig gæl­den­de for støt­te til pro­jek­ter i Af­g­ha­ni­stan, Li­by­en, Sy­ri­en, Irak og fle­re an­dre lan­de," si­ger An­ders Vogelsang.

"Når vi ta­ler om mi­li­tan­te is­la­mi­sti­ske grup­pe­rin­ger, be­fin­der de sig jo of­te i om­rå­der i høj­ri­si­ko­lan­de, hvor en dansk fonds­le­del­se ik­ke har ind­sigt. En fonds­le­del­se i Hørs­holm ved jo ik­ke, hvad der fo­re­går i Bei­rut. Fon­den kan må­ske få en hånd­skre­vet kvit­te­ring på, at pen­ge­ne er gi­vet til en sko­le. Men de har in­gen mu­lig­hed for at va­li­de­re, om al­le pen­ge­ne er gå­et til sko­len – el­ler om der over­ho­ve­det er en sko­le," si­ger han.

An­ders Vogel­sang er ud­pe­get som PET's re­præ­sen­tant i fonds­ud­val­get, som med pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet i spid­sen ar­bej­der på si­ne an­be­fa­lin­ger til en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af fondsloven.

Det 16 per­so­ner sto­re ud­valg har, med und­ta­gel­se af en fle­re må­ne­der lang pau­se på grund af fol­ke­tings­val­get sid­ste år, væ­ret i gang med ar­bej­det, si­den det blev ned­sat af da­væ­ren­de ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) i ju­ni 2021.

Hvad kan fondene gøre?

PET ef­ter­ly­ste al­le­re­de i ja­nu­ar 2020 en op­da­te­ring af loven. Det gjor­de tje­ne­sten, da den i sin ri­si­ko­vur­de­ring af ter­r­or­fi­nan­si­e­ring skrev, at non­pro­fit-om­rå­det ud­gør et høj­ri­si­ko­om­rå­de, som bør adres­se­res i for­bin­del­se med re­vi­sion af fonds­lo­v­giv­nin­gen. Iføl­ge PET er der be­hov for at styr­ke til­sy­net og kon­trol­len med de al­me­ne fon­de, så fon­de­ne ik­ke an­ven­des til hvid­vask og terrorfinansiering.

"Når vi skri­ver om ri­si­ko­en for ter­r­or­fi­nan­si­e­ring i vo­res ri­si­ko­vur­de­rin­ger, har vi to må­l­grup­per. Den ene må­l­grup­pe er al­le dem, der er un­der­ret­nings­plig­ti­ge ef­ter hvid­va­s­k­loven. Fon­dens bank, re­visor og bog­hol­der skal ha­ve blik for, hvad der fo­re­går i fon­den, og de skal ha­ve blik for, om fon­den la­ver no­get, der er ri­si­ka­belt el­ler mistæn­ke­ligt nok til, at det skal ind­be­ret­tes," si­ger An­ders Vogelsang.

"Og så er der fon­de­nes le­del­ser og be­sty­rel­ser, der ik­ke er om­fat­tet af hvid­va­s­k­lovens un­der­ret­nings­pligt, men som skal væ­re op­mærk­som­me på de­res vær­dikæ­der med hen­syn til, hvad de gi­ver pen­ge til, og om der er styr på pro­jek­tet og slut­bru­ge­ren i for­hold til fon­des ud­de­lin­ger," si­ger han.

En be­ty­de­ligt me­re sand­syn­lig ri­si­ko er, at fon­de­ne la­ver ufor­sæt­lig ter­r­or­fi­nan­si­e­ring. For­di man gi­ver pen­ge til et pro­jekt, som vi­ser sig at ha­ve et an­det formål.

An­ders Vogel­sang – chef­kon­su­lent, PET

"De sto­re fon­de har ty­pisk en me­re pro­fes­sio­na­li­se­ret le­del­se og et stør­re ap­pa­rat – og der­med og­så en stør­re ev­ne til at gen­nem­skue pen­ge­strøm­me­ne – men har må­ske og­så fle­re pen­ge un­der for­valt­ning. Og det kan væ­re en ud­for­dring at la­ve den for­nød­ne kva­li­tets­sik­ring, hvis man ud­de­ler 500 mil­li­o­ner kro­ner til fle­re hund­re­de for­skel­li­ge for­mål. Ri­si­ko­en op­står ty­pisk, hvis man do­ne­rer pen­ge til et nød­hjælpspro­jekt i et land, man ik­ke har er­fa­ring med. Og til en ak­tør, der ik­ke er Rø­de Kors, Rø­de Halv­må­ne el­ler an­dre stør­re or­ga­ni­sa­tio­ner med de­res com­pli­an­ce på plads."

"Vi rå­d­gi­ver til at se på, om der er trans­pa­rens i pro­jek­tet. Er der no­get, der gi­ver en tryg­hed om­kring, at det er en le­gi­tim ak­tør? Der er nog­le syn­li­ge, må­l­ba­re pa­ra­me­tre, man kan kig­ge ef­ter: Er der en re­visor, er der et bog­fø­rings­spor, er der ju­ra in­de over, er det en de­mo­kra­tisk or­ga­ni­sa­tion, hvor man kan se, hvem der har be­stem­mel­ses­ret­ten? El­ler er der ta­le om en ak­tør, som ik­ke kan do­ku­men­te­re sit ar­bej­de, som ik­ke kan for­kla­re, hvor­dan pen­ge­ne skal kom­me fra A til B, som har en helt ube­hjæl­pe­lig hjem­mesi­de, el­ler som har vedtæg­ter, der ty­de­ligt er ko­pi­e­ret fra an­dres vedtæg­ter?" si­ger An­ders Vogelsang.

Fonds­ud­val­get skul­le egent­lig ha­ve fær­dig­gjort sit ar­bej­de ved ud­gan­gen af 2022. Men ef­ter at ud­val­get blev sat på pau­se i for­bin­del­se med fol­ke­tings­val­get i ok­to­ber sam­me år, blev ud­valgs­ar­bej­det først gen­star­tet i fe­bru­ar 2023.

Ef­ter ju­stits­mi­ni­ste­rens se­ne­ste frist­for­læn­gel­se skal ud­val­get af­slut­te sit ar­bej­de i lø­bet af an­det hal­vår 2024.